A Pair er et dansk designerbrand med speciale i lækre sko, støvler og sandaler. Sko fra A Pair bliver alle produceret i Italien hos håndplukkede skindspecialister. Det betyder, at alle A Pairs sko er af uhyrlig høj kvalitet – både materialerne og håndværket findes ikke bedre. Siden 1995 har A Pair fokuseret på smukke, enkle og balancerede sko, og haft succes med det såvel nationalt som internationalt. De populære ankelstøvler fra A Pair er et absolut musthave, hvis du er til perfekt pasform, den bedste kvalitet og det nyeste design. Har du først fået fingrene i det lækre A Pair design er det uhyggeligt vanedannende. Din fornemmelse for, hvad god pasform er, bliver aldrig den samme igen. Skind er det helt store nøgleord for A Pairs design. Både sandaler, sko og støvler laves i skind, hvilket giver et gennemgående tema. Der er dog stor variation i de forskellige modellers udtryk, alt efter farven på skindet, højden på hælen og vinklen på spidsen. Hvis man skulle nævne andre ord at sætte på designet, skulle det være enkelt og elegant. Der er ingen unødige udsmykninger, der forvirrer indtrykket. A Pair laver, ud over sko, støvler og sandaler, også en lille taske kollektion – super skønne shoppetasker, clutches, kuverttasker, fine små makeup-punge, laptop sleeves og hvad deres skindelskende designerteam nu ellers har på hjertet. |